Billeder fra festivalen 2006
Ishøj Harmonika Klub afholdte den nu årlige Harmonika Festival i weekenden 9.-11. juni, igen placeret helt ud til stranden, bag Arken. I sin festival-åbningstale udtrykte Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, beundring over klubbens gå-påmod med så stort et arrangement og glæde over, at den store musikalske oplevelse over en hel weekend er gratis. Derefter lagde Ishøj Harmonika Klub ud med “Ishøjvalsen”, som er komponeret af vores kendte pianist Ole Koch Hansen, mens hans kone Gunild Koch Hansen har
skrevet teksten. Og så gik det ellers bare der ud af.
Festivalen blev en bragende succes! Teltet med plads til 320 personer var fra start til slut fyldt godt op. Alle, der var rundt med tog og bus eller til fods i Strandparken, kunne ikke undgå at høre musikken – det lokkede rigtig mange til. De, der syntes vejret var for godt til at sidde inde i et telt, sad ved borde og bænke udenfor og hørte
musikken, mens de forsynede sig med dejlig mad og drikke fra de opstillede boder. Musikalsk var festivalen spækket med gode musikere, både professionelle og
amatører, som her nævnes i flæng:
Vestegnens Harmonika Klub, som er vores venskabsklub på Vestegnen, stillede med flere forskellige grupper på festivalen. De er kendt for deres egen gode musikalske forskelligartede underholdning til glæde for os alle.
Bruno Jensen sørgede for, at vi også kom omkring muzettemusikken. Det samme gjorde Carlo, der efterhånden er rundet de 80. Han er tidligere ejer af Harmonika Eksperten, hvor vi er mange, der får repareret vores harmonikaer.
Alf Hågedal tryllede som sædvanlig, så man bagefter måtte hen og tælle , at han virkelig kun har 5 fingre på hver hånd, ligesom han sammen med de andre træf-bisser var ved at vælte teltet fredag og lørdag aften.
Igen i år havde vi glæde af Familien Brix, en hyggelig nordjysk familie, som publikum er vilde med. De blev assisteret af Mogens Bækgård på bas, som senere på aftenen spillede solo på harmonikaen.
I år havde vi den fornøjelse at have besøg fra vores tyske venskabsby, Bad Salzung. To unge harmonikaspillere, Stefanie og Christian Stütz, der gjorde det rigtig godt.
Derudover har vi fået et godt samarbejde med den svenske Staf-fanstorp Dragspels-klubb.
Ida og Jan lagde også turen forbi vores festival. De er altid friske på ønsker fra publikum, så det bliver altid til lidt fællessang.
Ishøj Harmonika Festival er nu kendt som et godt arrangement langs hele Køge Bugt.
Billeder fra festivalen 2006 Read More »